Findes der noget bedre end at træne udendørs på en skøn og sprød efterårsdag? Luften er klar, og det er hverken for varmt eller for koldt udenfor. Lysten til at komme ud og løbe er der - du er motiveret, klar og har lyst til at komme ud på løbestien. Men hvordan skal du klæde dig til udendørs træning og løb om efteråret? Temperaturen kan være omkring nul, og luften kold og fugtig visse dage, mens andre dage er varme og solrige. Her giver vi vores bedste tips angående træningstøj og varmende tilbehør til løb samt andre udendørsaktiviteter!
Tjekliste løbetøj og træningstøj til efteråret
- Vælg tøj i funktionelt materiale. Selvom det er efterår i luften, vil du blive varm og svede under løbeturen. Vælg derfor funktionelt tøj, der ånder og transporterer fugt væk. Bær ikke bomuld tættest på kroppen, da fugten bliver i bomuldstøjet, hvilket øger risikoen for at blive kold og begynde at fryse.
- Klæd dig ikke for varmt. Tænk lag-på-lag. En fejl, mange begår, er at klæde sig alt for varmt. Det er nemt at få lyst til at tage en tykkere løbejakke på, når efterårskulden sniger sig ind, men så risikerer du at begynde at svede efter nogle minutter. En god tommelfingerregel er, at du skal fryse de første fem minutter af din løbetur. Så bliver du passende varm resten af træningen!
- Vindbeskyttelse. En tyndere løbejakke eller vest er ofte nok om efteråret. Den beskytter dig mod vind og fugt på kroppens mest udsatte dele. Du kan også have et par shorts i funktionelt materiale uden over løbetightsen.
- Løbesko med godt greb. Sko med godt greb er et must på efterårets løbeture. Underlaget er ofte vådt og glat - risikoen for, at du glider på blade og sten, øges dermed. Senere på efteråret kan der desuden være rim på jorden.
- Løbesokker. Et par gode løbesokker, der både ånder og varmer, er at foretrække om efteråret. På køligere efterårsdage er et par varme løbesokker i en blanding af merinould og funktionelt materiale det bedste, du kan have på fødderne. Disse både varmer og transporterer fugt væk, og er et must, når det gælder sportssokker til udendørs træning! På varmere efterårsdage er det måske nok med et par tyndere funktionssokker til løb. Disse tørrer hurtigt og passer til alle typer udendørs træning. Læs mere i vores guide: Derfor skal du satse på merinouldsstrømper!
Nu har du styr på, hvilket løbetøj og træningstøj du skal satse på til efteråret. Under udendørs træningen kan det være skønt at supplere med varmt tilbehør såsom hue, pandebånd og armvarmere. Disse beskytter mod fugt og vind samt varmer dig på køligere træningsdage. Nedenfor lister vi vores favoritter, når det gælder sportstilbehør til løb og anden træning udendørs!

Varmende tilbehør til løb om efteråret:
- Løbehue i merinould. En tynd hue i merinould og funktionelt materiale varmer dit hoved under løbeturen og andre udendørsaktiviteter. En hue i merino og hurtigtørrende materiale er den ultimative hue til løb og træning om efteråret, da den både varmer og ånder.
- Pandebånd i merinould. Et tyndt pandebånd i merinould og funktionelt materiale varmer skønt om ørerne. Pandebånd er perfekt på de lidt varmere efterårsdage, men da du alligevel vil beskytte ørerne mod blæst.
- Halsvarmer i merinould. En halsvarmer i merinould, såkaldt buff, er perfekt, når du vil beskytte halsen mod kulde og blæst ved løb og gåture. Halsvarmeren bør være i uld og funktionelt materiale. Den modstår fugt ligesom den holder din hals og nakke varm.
- Armvarmere. Beskyt armene mod kulde og blæst med armvarmere, såkaldte arm sleeves! Arm sleeves er et både fleksibelt og smart alternativ til jakke under efterårstræningen. Når temperaturen er lige midt imellem, som det kan være om efteråret - og du ikke føler dig klar til jakke. Så tager du et par armvarmere på! De både varmer og transporterer fugt væk.
- Glem ikke refleksveste! I eftermånederne bliver dagene kortere, og mørket kan slå til hurtigt. Glem ikke reflekser på dine udendørsaktiviteter. I dag findes sportstøj med indsyede refleksprint, og refleks-tilbehør, som du nemt tager på, inden du begiver dig ud på løbeturen.
Vi ses på løbestien!
Tag gerne et kig på Gococos sortiment af sportstilbehør!
Webshop